| Produkter | Nye produkter | Produkter | Nye produkter

De nye webpaneler – design og teknik går op i en højere enhed

De nye webpaneler – design og teknik går op i en højere enhed

Til visualiseringsopgaver med e!COCKPIT (CODESYS 3) såvel som CODESYS 2: Med WAGO's nye webpaneler e!DISPLAY 7300T underbygges kundernes høje kvalitetskrav til maskiner og anlæg med et design af høj kvalitet. Bliv klogere på webpanelerne her!

HMI-komponenter er det optiske blikfang for maskiner eller anlæg, og de får en positiv indflydelse på købsbeslutningen. WAGO tilbyder netop æstetiske HMI'er, der efterlader et blivende indtryk og øger både værdi og image for din maskine eller dit anlæg betydeligt: WAGO's webpaneler e!DISPLAY 7300T fås i skærmstørrelse 4,3", 5,7", 7,0" og 10,1".

Dine fordele med e!DISPLAY:

  • Æstetisk design og ekstra ydelse
  • Komfortabel betjening – indstillelig lysstyrke direkte på displayet
  • Sensorer skaber sikkerhed og sparer energi
  • Hurtig montering med enestående fastgørelseskoncept
  • Komplet integration i WAGO's produktprogram

Webpaneler med æstetisk design og ekstra ydelse

HMI-panelerne e!DISPLAY bygger bro mellem et tidssvarende design og nogle af industriens mest effektive softwaretyper: e!DISPLAY hjælper med at præge din maskines eller dit anlægs "hightechimage" ved at vise visualiseringer af høj kvalitet fra både udviklingssoftwaren e!COCKPIT (CODESYS 3) såvel som CODESYS 2. Også den webbaserede styring af WAGO-controllerne betjenes via de stilfulde webpaneler. Ved programmeringen med e!COCKPIT er det muligt at anvende den nye teknik HTML5. Java Runtime til CODESYS 2-webvisualisering er ligeledes inkluderet.

Komfortabel betjening – indstillelig lysstyrke direkte på displayet

WAGO's webpaneler e!DISPLAY er udstyret med en resistiv touchscreen flankeret af 3 status-LED'er, der viser driftstilstanden og giver feedback om driften. Til konfiguration og idriftsættelse af webpanelerne er der et konfigurationsinterface, som er tilpasset brugeren: Her foretages alle vigtige indstillinger hurtigt og intuitivt via den webbaserede styring, såsom forbindelsen med en eller flere controllere fra WAGO.

Desuden kan sensorer automatisk tilpasse lysstyrken på e!DISPLAY til de aktuelle lysforhold i lokalet. Med henblik på individuelle indstillinger kan lysstyrken på displayet endvidere hurtigt og nemt tilpasses manuelt via taster på fronten.

Sensorer på webpanelet skaber sikkerhed og sparer energi

e!DISPLAY er forsynet med en integreret nærhedssensor, som gør det muligt at foretage en automatisk visualisering via energibesparende standbyfunktion og screensaver. En bevægelsessensor registrerer samtidig lysniveauet i omgivelserne med henblik på lysstyrkeregulering.

Hurtig montering med enestående fastgørelseskoncept

Webpanelet e!DISPLAY kan klikkes direkte på styreskabet med fastgørelsesclips og monteres dermed hurtigt, let og uden brug af værktøj. Ved hjælp af specielle fastspændingselementer opnås kapslingsklasse IP65 på fronten af displayet. Displayet kan dermed anvendes fleksibelt og i forskellige applikationer. Den eksisterende VESA-tilslutning gør det muligt at montere skærmen på en drejeanordning eller en fod uden for styreskabet.

Komplet integration i WAGO's produktprogram

Jo mere perfekt de enkelte komponenter er afstemt efter hinanden, desto mere overbevisende er samspillet mellem dem. Med e!DISPLAY kan der vises visualiseringer fra WAGO's udviklingssoftware e!COCKPIT (CODESYS 3) såvel som CODESYS 2. I forbindelse med PFC200- og PFC100-controllerne tilbydes meget effektive løsninger – alt sammen fra samme kilde.

Flere nye produkter

    dk
    Dokumentet kunne ikke føjes til dine favoritter.
    Punktet er føjet til dine favoritter.
    Siden er føjet til dine favoritter.
    Digital Media was added to the bookmark list successfully.
    Dokumentet er føjet til dine favoritter.