| Nyheder og events | Pressemeddelelser | Nyheder og events | Pressemeddelelser

04-06-2015

Kryptering af performance-data direkte fra telekontrolenheden

WAGO's nye PFC200-telecontroller garanterer en sikker overførsel af korrekte performance-data fra udbyderne af alternative energikilder til kontrolcentret.

I et moderne elnet har eldistributørerne bl.a. til opgave at holde elnettet stabilt. Det opnår de ved at forsyne elnettet med reserve- eller backupenergi, som de hyppigt får fra producenter af alternativ energi. I denne reguleringsproces kan der opstå problemer for eldistributørerne, hvis de performance-data, der overføres fra producenten til kontrolcentret, er fejlbehæftede eller manipulerede. For at forhindre sådanne bevidste manipulationer har eldistributørerne skærpet kravene til kryptering af dataoverførsel betydeligt ved hjælp af telekontrolteknik: Udbydere bedes nu kryptere deres dataoverførsel direkte fra telekontrolteknikken. WAGO tilbyder i den forbindelse en løsning, der gør det muligt at spare den usikre ETHERNET-forbindelse mellem controller og VPN-router: Linux®-miljøet for WAGO's telecontroller PFC200 gør det muligt at implementere krypteringsteknologier via SSL/SSH. Dermed kan der realiseres en IPsec- eller Open VPN-forbindelse til afsendelse af krypterede data direkte fra controlleren. Andre funktioner, som f.eks. Dual-LAN, er også integreret. Foruden denne "security" tilbyder PFC-platformen også en protokoluafhængig overførsel. Dermed kan forskellige deltagere forbindes via standarderne IEC 60870 eller 61850 samt via Modbus TCP/RTU eller PROFIBUS.

Som komplet løsning for pooludbyderen eller den ansvarlige for et virtuelt kraftværk fås PFC200-controlleren med Linux®-platform i et komplet styreskab med ind-/udgangsmoduler, relæer, strømforsyning og rækkeklemmer. Styreskabet er integreret direkte på stedet – altså f.eks. i vindkraftanlægget eller kraftvarmeværket.

Tilbage ...

    dk
    Dokumentet kunne ikke føjes til dine favoritter.
    Punktet er føjet til dine favoritter.
    Siden er føjet til dine favoritter.
    Digital Media was added to the bookmark list successfully.
    Dokumentet er føjet til dine favoritter.