| Nyheder og events | Pressemeddelelser | Nyheder og events | Pressemeddelelser

19-02-2013

Printklemmer i serie 2060 nu i THR-udgave

Printklemmer med loddestifter: Foruden SMD-varianterne til overflademontering fås printklemmer i serie 2060 nu også med loddestifter.

Efter en vellykket lancering af printklemmer i serie 2060 til overflademontering introducerer WAGO nu en variant med loddestifter. Printklemmerne er egnede til både THR- og bølgelodning. Ved aktivering af de integrerede betjeningsknapper kan alle slags ledere tilsluttes og nemt demonteres igen. Med CAGE CLAMP® S-tilslutningsteknikken er det muligt at tilslutte entrådede ledere og fleksible ledere med terminalrør direkte og tidsbesparende. Serie 2060, som fås i lysegrå og sort, har et ledertværsnit på 0,2-0,75 mm2 (AWG 24 - 18). Printklemmerne er dimensioneret til en mærkestrøm på op til 9 A og en mærkespænding på 320 V i henhold til IEC.
THR-printklemmerne i serie 2060 fås i en 1-, 2- og 3-polet udgave, med et rastemål på 4 mm. De kan monteres ved siden af hinanden uden poltab, hvilket reducerer antallet af varianter betydeligt og dermed også minimerer lagerbeholdningen og produktionsomkostningerne. Med den flade konstruktion på kun 4,5 mm opfylder printklemmerne de høje krav i elektronikindustrien til så lav en byggehøjde som muligt. Ligesom SMD-printklemmerne fås THR-printklemmerne i "tape and reel"-pakning til automatisk montering, hvilket gør det muligt at integrere dem fuldstændigt i automatiseringsprocessen.
"Takket være den flade konstruktion og den brugervenlige håndtering sætter vores printklemmer nye standarder i industrielle applikationer og i LED-teknololgien. Med de nye THR-varianter i serie 2060 ønsker vi at fortsætte denne tendens", siger Per Timo Kragh, produktansvarlig for PCB hos WAGO Danmark.

Tilbage ...

    dk
    Dokumentet kunne ikke føjes til dine favoritter.
    Punktet er føjet til dine favoritter.
    Siden er føjet til dine favoritter.
    Digital Media was added to the bookmark list successfully.
    Dokumentet er føjet til dine favoritter.